Køster & Co
Logo
Kostfilosofi
Det vigtigste måltid!


Vi tror ikke der findes meget der er vigtigere, end det gode, sunde & dejlige måltid mad midt på en skole dag. Det er så vigtigt at det giver børnene præcis det de skal bruge ernæringsmæssigt, så deres hjerne og krop er i stand til at lære, men det er også vigtigt at børnene har god oplevelse omkring deres måltid.

Derfor producerer vi skolemad med eleverne i ørerne. Det vil kort og godt sige, at vi lytter til hvad de siger når vi spørger dem; Hvad kan I godt lide af mad? Og hvad har i svært ved af mad.

Ud fra det sammensætter vi en menu, hvor vi både tilgodeser nogle af deres ønsker, men også giver dem lidt udfordringer. Vores håb er at vi kan indgyde dem mere og mere mad-mod, således at de på sigt tør springe om bord i måltider de tidligere ikke havde mod på.
Bæredygtighed & økologi

I alt hvad vi arbejder med hos Køster & Co. indgår bæredygtighed og en økologisk tankegang. For os betyder det:
1) Vi producerer så meget som muligt af det grønne på Rabarbergaarden der ligger i Holløse, mellem Tisvilde og Vejby. Her dyrkes der grønt efter de økologiske principper, uden nogen som helst brug af sprøjtemidler eller kunstgødning.
2) Vi køber i videst muligt lokalt ind af kød, fisk og andre grøntsager.
3) Vi køber i videst muligt omfang økologiske råvarer.
4) Vi køber aldrig grønt og frugt der har været sprøjtet eller kunstgødet.
5) Vi køber kun kød fra økologisk opdræt eller friland.
6) Vores emballage er bio-nedbrydeligt

Faglighed
Vi har i Køster & Co. været med i udviklingen af de allerførste skolemadsprojekter i København, bl.a. KØSS (Københavns Økologiske Skolemad).
Vi har været med til at udvikle børne- og ældremad i København og Hillerød kommuner.
Vi har erfaring i udregning af ernæring der er aldersrelevant, bl.a. i Dankostsystemet.